Sommerglæder

Endelig har sommeren indfundet sig. Endelig er det tid til sommerlige aktiviteter. Endelig er det tid til afslapning.

Og når der nu ikke er bid, så kan jeg jo passende udnytte sommeraftnerne optimalt. Drikke et glas kølig hvidvin eller to. Ryge en selskabscigaret eller to. Elske en gang eller to. Og glæde mig over at min krop tager imod farve, så de vinterblege ben snart kan gå over i lykkelig forglemmelse. Og blot lyser lystigt ved aftentide.

Forkælelse

Jeg blev ført i biografen for at se Spider-Man 2. Jeg tror faktisk at den sidste film jeg har set i biografen var Spider-Man, så det er da ret godt planlagt, synes jeg.
 
Og derefter blev jeg ført i byen, på en vidunderlig italiensk restaurant. Vi kom jo så sent (efter danske forhold) så restauranten var ved at være lidt halvtom igen. Men det gjorde bare at tjenerne var endnu mere opmærksomme på os. Vi fik det vidunderligste mad - blandet godt antipasti til forret, blandet godt fra havet til hovedret, og kaffe og likør til desert.
 
Romantiken fortsatte også på vej hjem. Vi slentrede hånd i hånd og nød den milde og klare aften. Vi snakkede om alverdens ting, og det var en vidunderlig afslutning på en møgelendig dag. Hvad vi lavede da vi kom hjem, hører til privatlivet. Skal vi bare sige at jeg faldt i søvn med et smil på læben og et par varme arme omkring mig.

Verdens bedste

Jeg kom træt hjem fra arbejde. Kun halvdelen af de ting jeg havde sat mig for lod til at lykkes. Bussen var forsinket. Sukkeret i indkøbsvognen var punkteret, og da jeg endelig holdt i kassekøen var der kun 300 gram tilbage af to-kilo posen. Og så regnede det på mig.

Jeg træder ind ad døren, vrisser noget i retning af "Hej, jeg er hjemme" og smidder arrigt nøglerne frem. Da jeg kommer ind i stuen møder verdens bedste mand mig, smiler sødt til mig, kysser mig varmt på munden og ligner én der har planlagt noget der skal holdes hemmeligt.

"Hvad er der?" spørger jeg naturligvis.

"Det får du at se. Jeg synes du skal tage dig et varmt karbad og slappe lidt af. Jeg kommer ind med et glas rødvin om lidt."

Jeg har ligget i karbad og nu sidder jeg her i morgenkåben. Jeg har fået besked på, at jeg skal være påklædt og klar til afgang kl. 18.30. Hvor vi skal hen og hvad jeg skal aner jeg ikke endnu. Men humøret er klart steget mange grader allerede. Han er verdens bedste.

Still got the blues

Jeg er efterhånden ved at være lidt mere ovenpå mentalt igen - efter den sidste (forsinkede) menstruation. Alt imens det vrimler med gravide omkring mig.

Vejret er heller ikke på min side. Det grå billede udenfor ruden, kæmper med den grå film på ruden. Jeg burde snart tage mig sammen til at få pudset de der ruder. Det er jo ikke fordi der ellers kommer alt for meget lys ind til os i forvejen. Her handler det i virkeligheden nok nærmere om at tage sig sammen til at ringe til en vinduespudser.

Jeg læste engang en bog (kan ikke huske hvilken) hvor hovedpersonen siger noget i retning af: Jeg tror jeg er deprimeret - jeg troede det ville være meget rarere.

Jeg håber ikke jeg er dybt deprimeret, selvom det absolut ikke er rart.

Omgivelserne er imod mig

Det er så uretfærdigt. I løbet af den sidste måned, har 3 venner i omgangskredsen født et skønt lille barn. De to af dem besluttede sig for at ville prøve at blive gravide for under 10 måneder siden.

Samtidig synes jeg mere eller mindre at omgive mig med gravide kvinder konstant. Og min læge vil ikke engang undersøge mig, for når jeg nu kan blive gravid, så er der jo ingen problemer. Men hvad så med alle de skide ufrivillige aborter?

Længsler

Jeg trænger sådan til at komme ud. Jeg vil inviteres på restaurant og spise lækkert mad mens der er stearinlys på bordene og tjeneren vimser om os med vinflasken. Jeg vil holdes om i biografens mørke, flette fingre under de romantiske scener og gemme mig bag en bred skulder når det bliver uhyggeligt. Jeg vil følges over gaden i et varmt favntag og med en beskyttende paraply mod de varme dråber. Jeg vil afklædes langsomt i skumringen og mærke de små hår rejse sig under berøringen. Jeg trænger sådan.

Observation

I rigtig mange år har jeg trofast taget en lille pille stort set dagligt, og har frygtet bare mistanken om at jeg kunne være gravid.

Nu går jeg på andet år og håber måned efter måned, om der dog ikke snart sker noget. Og oplever større og større skuffelse måned efter måned min menstruation trofast kommer igen.